Kunderejsen
Her finder du mine samtaler med nogle af de skarpeste og mest interessante mennesker der arbejder med kundeoplevelser, kundeledelse, kundeorientering, CX, CEM og mange andre emner som har betydning for kundeoplevelsen. I bund og grund handler podcasten om min nysgerrighed og søgen efter hele tiden at lære nye ting. Jeg hedder Thomas Stack og har arbejdet med kundeoplevelser fra før det var det vi kaldte det - i dag har jeg ansvaret for kundeoplevelsen hos Albatros Travel i København. Jeg håber at du finder samtalerne givende og interessante. God fornøjelse.
Kunderejsen
38. Samtale med Kristoffer Degn om Kundedata, CDP og Custimy
Denne gang gæstes jeg af Kristoffer Degn der er CCO og Co-Founder af den danske tech startup Custimy.
Hos Custimy har de udviklet en CDP eller Kundedataplatform til små og mellemstore virksomheder og det giver Kristoffer en masse indsigt i hvilke muligheder og udfordringer de fleste af os har med kundedata, alt fra indsamling, analyse og aktivering af data.
Vi tager det helt fra basis og taler om hvad en kundedataplatform er og består af, hvordan man samler data og hvad vi kan bruge det til. Vi taler om gode og dårlige kunder, segmentering og predicted CLV - som jeg personligt synes er et af de mest spændende KPI'er for os der arbejder med kundeoplevelsen at blive skarpere på.
Vi taler også om balancen mellem data og privatliv og hvor samtalen om data er på vej hen.
God fornøjelse med samtalen.
Find alle afsnit på www.kunderejsen.com