Kunderejsen
Her finder du mine samtaler med nogle af de skarpeste og mest interessante mennesker der arbejder med kundeoplevelser, kundeledelse, kundeorientering, CX, CEM og mange andre emner som har betydning for kundeoplevelsen. I bund og grund handler podcasten om min nysgerrighed og søgen efter hele tiden at lære nye ting. Jeg hedder Thomas Stack og har arbejdet med kundeoplevelser fra før det var det vi kaldte det - i dag har jeg ansvaret for kundeoplevelsen hos Albatros Travel i København. Jeg håber at du finder samtalerne givende og interessante. God fornøjelse.
Kunderejsen
70. Sådan forankrer du empati og CX-standarder i en organisation med 65.000 ansatte – med Conny Kalcher, Chief Customer Officer i Zürich Insurance Group
I denne episode af Kunderejsen møder vi Conny Kalcher, Chief Customer Officer hos Zürich Insurance Group, der deler sine erfaringer med at transformere en global finansgigant til en mere kundeorienteret og empatisk organisation.
Conny trækker på over 30 års erfaring fra bl.a. LEGO og fortæller, hvordan hun har arbejdet strategisk med at skabe en stærkere brandidentitet, ændre kultur og implementere CX-standarder i en kompleks og global organisation med mere end 65.000 ansatte.
🎙️ Hvad får du ud af at lytte?
- Indsigt i, hvordan kundefokus, branding og empati spiller sammen i transformationen af en stor finansiel virksomhed
 - Inspiration til, hvordan man måler effekten af kundeoplevelse – og kobler det til hårde forretningsresultater
 - Eksempler på, hvordan Zürich arbejder med data, co-creation og AI for at forbedre kundeoplevelsen
 - Konkrete værktøjer til at styrke CX – herunder brugen af standarder, empati-træning og brugervenlig kommunikation
 
Conny deler også sine bedste erfaringer med at bygge bro mellem brand, strategi og CX – og giver et sjældent indblik i, hvordan man forankrer kundefokus i både top og bund af en international virksomhed.
Søger du gratis fagligt brændstof til at skabe resultater med kundeoplevelsen? Snup vores CX Explorer medlemskab i Experience Management Community